Nyheder

Introduktionsarrangement for piger 5. og 19. juni 

 

 

Introduktionsarrangement for piger 5. og 19. juni

Fægtning er en sjov og udfordrende sport, hvor man kan kæmpe mod hinanden uden at være voldelig. Du lærer hurtigt de seje fægteteknikker og du bliver en del af et stærkt fællesskab, som kan give dig oplevelser hele livet. Fægtning opbygger også en alsidig fysik med god kropskontrol, balance og smidighed. Fægtning er leg og duel, og du opøver også mentale færdigheder, som gør dig stærkere som menneske.

Rudersdal Fægteklub vil gerne opbygge en pigegruppe, og vi er særligt på udkig efter piger i alderen 8-12 år. Dine forældre, søskende og veninder er også meget velkomne til at deltage.

Vi afholder intro. arrangementer lørdag 5. juni 13.00 – 15.00 og lørdag 19. juni 13.00 – 15.00 på fægtesalen i Birkerød Idrætscenter (1. sal – sal 2). Du skal være iført lange træningsbukser, t-shirt og indendørs sportssko, samt medbringe en drikkedunk. Fægteudstyret lånes af klubben. Vi glæder os til at se dig.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer